Fálkastjörnu Snögg

Fálkastjörnu Snögg

Fálkastjörnu Snögg DKK DK23243/2009

Snögg er født d. 2. december 2009.

Far:     
Ishundur's Rosi 01440/2004
Mor:     Sunnusteins Stilla Fálkastjarna 12850/2006

Vil blive HD-fotograferet omkring 2-års alderen.

Det samme gælder øjenlysning.

Vil blive UHM-beskrevet i foråret 2011.




Snögg er en drøm, som er gået i opfyldelse...

I mere end seks år har det været mit højeste ønske at få et kuld hvalpe i huset, og i december 2009 lykkedes det så endelig. Stilla gav mig syv vidunderlige hvalpe! At det så blev midt i den hule vinter med det mest vinterlige vejr i mange år, ja, det måtte jeg selvfølgelig blot tage med - og alt gik over al forventning. Det eneste, der var lidt ærgerligt, var, at hvalpene ikke kunne komme så meget ud, inden de flyttede hjemmefra. Kun de sidste 10 dage 'hjemme' kunne de fræse rundt ude i sneen - og de elskede det!

Snögg blev født med den højeste vægt af alle hvalpene, 280 g. Men otte dage gammel havde de øvrige hvalpe overhalet hende. Hun tog fint på, de andre havde bare 'mere fart' på. Jeg holdt naturligvis et vågent øje med, at hun ikke blev skubbet væk fra 'mælkebaren' og hun klarede det i fin stil. Gennem alle ugerne som baby deltog hun i 'slagsmål' med de større hvalpe med ildhu og holdt sig på ingen måde tilbage.

Syv uger gamle blev de små hvalpetestet af Ulla Sonne og testen viste, at Snögg med stor sandsynlighed ville være den allerbedst egnede til at indgå i min hundeflok - så hun blev den udvalgte. Hun klarer sig også aldeles strålende og de store leger med hende på skift. Det er overordentlig underholdende!

Kun tiden kan vise, om hun bliver stor nok til at indgå i avlen - dertil kommer naturligvis HD-fotografering og øjenlysning. Men under alle omstændigheder er hun en pragtfuld lille pige, cool som få, racetypisk som bare pokker - og (i mine øjne) uendelig smuk